07 juni 2017

Havfarverne ….

IMG_5567IMG_5801 (2)

Havfarverne hører også til mine ynglingsfarver. Og for tiden er jeg rigtig vild med dem og kan ikke få nok.

Bundterne på højre foto måtte jeg eje, da jeg besøgte Butik Knudegarn i Lønstrup i slut april. Garnet er plantefarvet og meget smukkere end på fotoet. Garnet er spundet af ulden fra de økologiske får, som går på de fredede arealer ude ved Rubjerg Knude – fårene havde jeg kikket på dagen før mit indkøb. Med hjem kom ligeledes en opskrift fra Hyggestrik, som garnet skal bruges til.

Nøglerne til venstre er indkøbt hos Rasmilla for ganske kort tid siden, faktisk i forrige uge og skal blive til en Dip Dye Sweater designet af Camilla Vad. Den er kommet på pinden, men kun i sin spæde start..

IMG_5941

Min Mrs.Billings arbejder jeg på on-off. Lige nu er off igen. Men den varer nok ikke længe, før jeg igen nusser med de mange dele til omgang nr.10. Alt stof er skåret til denne omgang, alle papper er klippet ud og de fire hjørner hænger færdige på min designvæg. Så det er bare at sætte i gang igen. Der skal limes en masse stoffer på pap og det vil være et fint projekt at sidde med ude i haven.

IMG_5943

Hæklenålen har været i gang henover pinsen. Der er hæklet 2 mundservietter for en kollega, som er i gang med et større projekt til en rund fødselsdag. Nu skal hun selv lave 2 mindre.

IMG_5946

Mine drenge Winking smile på henholdsvis 25 og 34 har været ude at rejse med deres kæreste/kone. Begge kom hjem med fingerbøl fra de to destinationer til mig og min samling.

06 juni 2017

Og det var maj ….

…..som jeg først skriver om her i starten af juni. Her er blevet syet på min Mrs.Billings – men endnu ikke noget foto – jeg hat hæklet mundservietter og strikket en lun vinter sweater færdig. Nårh ja og så røg der også et par sokker af pindene.

IMG_9001 (2)IMG_9008IMG_9018

Garnet har ligget længe på mit lager. Det er fra Garnudsalg og er deres CottonWool. Jeg har strikket en bluse i det garn efter en gratis opskrift, ligeledes fra Garnudsalg. Det er samme grundmønster (eller næsten), men kombineret med Annette Danielsens mønster Sort Is fra bogen Grønland. Alt og jeg mener alt garn på nær 20 cm er brugt – hertil regnes så også de 25-30 gram,som hundepigen Karla under et besøg fornøjede sig med. Blusen er strikket på pind 3 og 4,5.

IMG_5718IMG_5719IMG_5720

I slutningen af april havde jeg brug for et bil-strikketøj. Et lille og nemt strikketøj til brug undervejs, da vi skulle til Nordjylland. Igen blev garnet plukket fra mit lager. Et skønt Lana Grossa Meilenweit Cotton – det er så lækkert. Godt at strikke i og skønt at have på og ikke mindst – sokkerne holder formen. Strikket på pind 2,5 (min ynglingspind til sokker) med 60 masker. Det lille mønster fandt jeg på garnbutikken Wollsucht’s Instagram side.

IMG_5796IMG_5797

I maj måned var der også brug for noget bil – håndarbejde. Denne gang i form af et hækletøj til en tur frem og tilbage til Als. Her fik jeg hæklet 2 mundservietter og igen var garnet plukket fra mit lager – et merceriseret bomuldsgarn.

IMG_5777IMG_5778IMG_5779IMG_5780IMG_5787

Turen til Als skyldtes at jeg sammen med en veninde skulle på fuldkorns bagekursus på Skærtoft Mølle. Jeg kan stadig føle mig helt flyvende af begejstring, når jeg tænker tilbage på dagen. Vi æltede, strakte dej  æltede og bagte i stive 6-6,5 time. Vi havde 5 forskellige fuldkornsdeje mellem hænderne. Det ene brød mere lækkert end det andet. Jo da, her bages fuldkorn og med de nye opskrifter, som nu afprøves hjemme.

30 april 2017

Diamant pude/Opam April og en smule min Mrs.Billings

IMG_5324IMG_5326

En fredag eftermiddag i slutningen af marts holdt Wenche fra Northern Quilts et kursus hos Køge Patchworkbutik, hvor hun viste brugen af HexN More linealen i kombination med vægtæppe fra det norske blad Quultemagasinet. Det blev 3 dejlige timer sammen med veninde Eli og en glad og muntert gensyn med Wenche.

IMG_5380IMG_5372

Jeg havde på forhånd besluttet, at jeg ville sy en mega sofapude af trekanterne. Der er blevet leget og byttet rundt på stoffer, på de færdige trekanter en masse gange, inden jeg var helt tilfreds.

IMG_5373IMG_5382

Bagsiden var ligeledes lidt undervejs, da gemalen og jeg måtte afprøve lidt input og ideer, inden vi begge syntes, den var ok. Begge sider blev tæt quiltet med en slangesøm . Wenche havde selv brugt en 3-sting-zigzag. Hjemme prøvede jeg lidt forskellige pyntesømme og pillede ved længde og bredde af sømmene, indtil jeg besluttede mig.

IMG_5360

En ny runde er i gang på min Mrs.Billings. Jeg er startet med hjørnerne. Alle stoffer/lapper er skåret til hele runden, men jeg er endnu ikke færdig med at klippe alle papper ud til siderne. Jeg har igen ikke brugt af alle de stoffer, som fulgte med Bommen i sin tid fra Helene Juul Design. Jeg har tilsat en masse flere blågrønne stoffer og fjernet mange af de brune stoffer.

12 marts 2017

Sofies Quilt

IMG_5089IMG_5160IMG_5166

Så fik Sofie sin helt egen quilt. Syet specielt til hende og i hendes absolutte ynglings farve – nemlig lilla. Jeg valgte at smide lidt limegrønt ind hist og pist for at sparke lidt til quilten. Den helt store udfordring for mig selv var selve quiltningen. Selvom jeg er gammel i gårde med hensyn til at sy patchwork, så har jeg aldrig quilte ret meget på symaskinen. Ja i det hele taget har jeg syet mest i hånden ….

Stofferne til Sofies quilt er taget fra lagret, nye indkøb fra blandt andet Helene Juul Design og jeg har modtaget sponsorerede lapper fra min søde veninder Annette, Eli og Angelika. Tusind tak til jer, dejligt med endnu flere forskellige lilla lapper.

Jeg er ret vild med looket af quilten efter quiltningen. I Kludemagasinet nr.1 2016 har Maria lavet en fin vejledning til spiral quiltning på symaskine med overtransportør. Den har jeg brugt til guide og det har fungeret fint for mig. Midten måtte jeg godt nok starte op på hele 3 gange, før jeg var tilfreds. Mon ikke ve selv er vores værste kritikker?

IMG_5168IMG_5177

07 marts 2017

OPAM Januar & Februar 2017

IMG_5071IMG_5072IMG_5073

Lige inden februar var slut fik jeg strikket mit første par Happy Scrappy Socks færdige. Happy Scrappy Socks er ganske enkelt sokker strikket i sokkegarns rester. Skiftevis med den ene rest og den anden rest -  1 pind/runde med hvert garn. Det her var ikke de mest vilde sokker,men de er lun, hjemmestrikket og strikket af rester, som ellers bare lå i restekassen.

IMG_4903IMG_4942IMG_8747IMG_4979

Mit OPAM bidrag til året 2 første blev disse 5 projekter …. så må vi se, hvad marts kan bringe.

12 februar 2017

Symaskinen snurrer og mit nye arbejdsbord er indviet.

IMG_4872IMG_4897IMG_4896

Længe, rigtig længe har jeg ønsket mig et quiltebord til min symaskine. Jeg har været tæt på at købe …men så fik jeg en snak med ældstesønnens svigerfar, som er en sand mester med sine hænder.o og træ. Hæve-sænke-ben blev klunset hos mine drenges fætter, bordplade blev indkøbt og i januar  - efter blot 1 uge uden symaskine – kom beskeden på Snap’pen fra ældstesønnens svigermor (foto til venstre).

Så nu er jeg den lykkelige ejer af en skønt stort arbejdsbord på 80*200cm og ikke mindst med symaskinen nedsænket i bordpladen. Det fungerer så fint. Næste projekt bliver at give bordpladen en slibning mere med fint fint sandpapir, så det bliver en smule mere glat.

IMG_4957IMG_4962

Som det allerførste fik jeg syet toppen til Sofies quilt sammen - allernederste foto med de mange trekanter. Men inden jeg turde kaste mig ud i at maskinquilte tæppet, syede jeg et teststykke på 60x65 cm, som blev spiralquiltet. Teststykket er syet af 2 blokke -, syet til prøve sidste år, samt et par tiloversblevne blokke fra Sofies quilt – skåret igennem på langs, og endelig et par strimler, som var tilovers fra yngstesønnens quilt i sommers.

Det blev et fedt stykke.

IMG_4979IMG_4980IMG_4978

Det skønne quiltede prøvestykke skulle ikke bare ligge. Det har jeg omdannet til en hætte til symaskinen, når den står fremme på bordet. Jeg bliver helt glad i låget af at kikke på den.

IMG_4922IMG_5011

Sofie – yngste barnebarnet – skal ligesom storesøster Laura ha’ sine egen quilt. Sofie elsker lilla, så farvevalget var nemt. Det var knap så nemt at opdrive mørke lilla stoffer. Men med lidt indkøb hos bl.a. Helene og med hjælp fra gode veninder Annette, Eli og Angelika er det lykkedes mig at få mange forskellige stoffer i tæppet. Nu er jeg i gang med at spiralquilte tæppet. Jeg har brugt Marias artikel i Kludemagasinet nr.1-2016, som min ledetråd i denne spiralquilte udfordring, som jeg har udfordret mig selv med. Det er skisme noget mere besværligt at sidde med en quilt på 145 x 195 cm end med det mindre prøvestykke. Jeg gør mit bedste, ikke perfekt, men det er syet af Sofies farmor med sødeste Sofie i tankerne.

Her er lidt gang i diverse strikkerier ….

IMG_4902

Endnu et par sokker hoppede af pindene. Sokkerne blev “bestilt” af yngstesønnen til hans søde kæreste Julie. Garnet er plantefarvet garn. Mønstret fandt jeg på Ravelry og hedder “Der Blender”. Nemt at strikke og hurtigt at kunne huske og se logikken i.

Sokkerne er strikket på pinde 2,5. Med 64 masker og garnforbruget var 68 g garn.

IMG_4940IMG_4942

I december 2016 fik jeg en ny lækker lysegrå vinter jakke/frakke af manden i mit liv sammen med et sart rosa tørklæde til. I julegave fik jeg rosa garn af min søde veninde Angelika. Af 1/3-del af garnet har jeg strikket denne baskerhue. En for mig uvant form, men den er god at ha’ på og også varm. Opskriften er fra Drops. Garnet er ligeledes fra Drops, deres Lima.

IMG_4955IMG_5025

Hos Stephanie fik jeg øje på hendes restesokker eller Happy Scrappy Socks, som de også kaldes på Ravelry, Instagram mm. Jeg har fundet lidt rester frem og er gået i gang med mit første par – lidt kedelige synes jeg – Happy Scrappy Socks. Men hvad? …så får jeg brugt lidt rester op.