18 december 2008

Spiral tørklæde



Spiral tørklæde

Tak til Anette, som har givet mig tilladelse til at oversætte hendes tyske opskrift til dansk til at lægge på bloggen.

Anette har strikket sit tørklæde med pinde 4½-5. Jeg strikker på pind 3 og er startet med lidt flere masker – dette sætter jeg i parentes i mønstret. Jeg strikker kantmaske på mønstret således: sidste maske strikkes altid vrang, første maske løftes løst af som til vrang. Så får du en pæn kant. Jeg strikker alle pinde ret, men du kan sagtens lege med halvdelen i ret og den anden halvdel i vrang, som Anette har gjort.

Slå 24 (32) masker op. Strik en pind ret.

*Strik 10 (14) masker – kantmasken tæller altid med! – lad garnet være bag arbejdet og løft den 11. (15.) maske løst af. Læg nu garnet foran arbejdet, vend arbejdet og løft den løse maske samt garnet med over på højre pind igen som et omslag. Strik tilbage de 10 (14) masker ret tilbage.
Strik nu 8 (12) masker ret, lad garnet være bag arbejdet, løft den 9. (13.) maske løst af. Læg garnet foran arbejdet og vend arbejdet. Løft den løse maske samt garnet med over på højre pind igen som et omslag. Strik de 8 (12) masker ret tilbage.
Strik nu 6 (10) masker ret, lad garnet være bag arbejdet, løft den 7. (11.) maske løst af. Læg garnet foran arbejdet og vend arbejdet. Løft den løse maske samt garnet med over på højre pind igen som et omslag. Strik de 6 (10) masker ret tilbage.
Strik nu en pind ret over alle 24 (32) masker. Når du kommer til den løse maske plus omslaget strikkes disse sammen. Tæl at dit maskeantal stemmer, inden du starter forfra på rapporten.*
Jeg håber, du kan bruge min oversættelse af tørklædet.
Herzlichen Dank, Anette, dass ich deine Anleitung auf dänisch übersetzten dürfte.
19. december - jeg skulle måske lige skrive, at du bare skal strikke løs. Der går et stykke tid, inden du fornemmer spiral-effekten :-). God fornøjelse!

2 kommentarer:

Puttenings sagde ...

Tak skal du have, jeg glæder mig til selv at strikke det sjove tørklæde :o)

Helle : sagde ...

Tak for opskriften den er gemt, tror at jeg vil prøve den i noget alpaca jeg har liggende ;-) Det er en flot farve du er igang med.