30 april 2017

Diamant pude/Opam April og en smule min Mrs.Billings

IMG_5324IMG_5326

En fredag eftermiddag i slutningen af marts holdt Wenche fra Northern Quilts et kursus hos Køge Patchworkbutik, hvor hun viste brugen af HexN More linealen i kombination med vægtæppe fra det norske blad Quultemagasinet. Det blev 3 dejlige timer sammen med veninde Eli og en glad og muntert gensyn med Wenche.

IMG_5380IMG_5372

Jeg havde på forhånd besluttet, at jeg ville sy en mega sofapude af trekanterne. Der er blevet leget og byttet rundt på stoffer, på de færdige trekanter en masse gange, inden jeg var helt tilfreds.

IMG_5373IMG_5382

Bagsiden var ligeledes lidt undervejs, da gemalen og jeg måtte afprøve lidt input og ideer, inden vi begge syntes, den var ok. Begge sider blev tæt quiltet med en slangesøm . Wenche havde selv brugt en 3-sting-zigzag. Hjemme prøvede jeg lidt forskellige pyntesømme og pillede ved længde og bredde af sømmene, indtil jeg besluttede mig.

IMG_5360

En ny runde er i gang på min Mrs.Billings. Jeg er startet med hjørnerne. Alle stoffer/lapper er skåret til hele runden, men jeg er endnu ikke færdig med at klippe alle papper ud til siderne. Jeg har igen ikke brugt af alle de stoffer, som fulgte med Bommen i sin tid fra Helene Juul Design. Jeg har tilsat en masse flere blågrønne stoffer og fjernet mange af de brune stoffer.