12 februar 2017

Symaskinen snurrer og mit nye arbejdsbord er indviet.

IMG_4872IMG_4897IMG_4896

Længe, rigtig længe har jeg ønsket mig et quiltebord til min symaskine. Jeg har været tæt på at købe …men så fik jeg en snak med ældstesønnens svigerfar, som er en sand mester med sine hænder.o og træ. Hæve-sænke-ben blev klunset hos mine drenges fætter, bordplade blev indkøbt og i januar  - efter blot 1 uge uden symaskine – kom beskeden på Snap’pen fra ældstesønnens svigermor (foto til venstre).

Så nu er jeg den lykkelige ejer af en skønt stort arbejdsbord på 80*200cm og ikke mindst med symaskinen nedsænket i bordpladen. Det fungerer så fint. Næste projekt bliver at give bordpladen en slibning mere med fint fint sandpapir, så det bliver en smule mere glat.

IMG_4957IMG_4962

Som det allerførste fik jeg syet toppen til Sofies quilt sammen - allernederste foto med de mange trekanter. Men inden jeg turde kaste mig ud i at maskinquilte tæppet, syede jeg et teststykke på 60x65 cm, som blev spiralquiltet. Teststykket er syet af 2 blokke -, syet til prøve sidste år, samt et par tiloversblevne blokke fra Sofies quilt – skåret igennem på langs, og endelig et par strimler, som var tilovers fra yngstesønnens quilt i sommers.

Det blev et fedt stykke.

IMG_4979IMG_4980IMG_4978

Det skønne quiltede prøvestykke skulle ikke bare ligge. Det har jeg omdannet til en hætte til symaskinen, når den står fremme på bordet. Jeg bliver helt glad i låget af at kikke på den.

IMG_4922IMG_5011

Sofie – yngste barnebarnet – skal ligesom storesøster Laura ha’ sine egen quilt. Sofie elsker lilla, så farvevalget var nemt. Det var knap så nemt at opdrive mørke lilla stoffer. Men med lidt indkøb hos bl.a. Helene og med hjælp fra gode veninder Annette, Eli og Angelika er det lykkedes mig at få mange forskellige stoffer i tæppet. Nu er jeg i gang med at spiralquilte tæppet. Jeg har brugt Marias artikel i Kludemagasinet nr.1-2016, som min ledetråd i denne spiralquilte udfordring, som jeg har udfordret mig selv med. Det er skisme noget mere besværligt at sidde med en quilt på 145 x 195 cm end med det mindre prøvestykke. Jeg gør mit bedste, ikke perfekt, men det er syet af Sofies farmor med sødeste Sofie i tankerne.

Her er lidt gang i diverse strikkerier ….

IMG_4902

Endnu et par sokker hoppede af pindene. Sokkerne blev “bestilt” af yngstesønnen til hans søde kæreste Julie. Garnet er plantefarvet garn. Mønstret fandt jeg på Ravelry og hedder “Der Blender”. Nemt at strikke og hurtigt at kunne huske og se logikken i.

Sokkerne er strikket på pinde 2,5. Med 64 masker og garnforbruget var 68 g garn.

IMG_4940IMG_4942

I december 2016 fik jeg en ny lækker lysegrå vinter jakke/frakke af manden i mit liv sammen med et sart rosa tørklæde til. I julegave fik jeg rosa garn af min søde veninde Angelika. Af 1/3-del af garnet har jeg strikket denne baskerhue. En for mig uvant form, men den er god at ha’ på og også varm. Opskriften er fra Drops. Garnet er ligeledes fra Drops, deres Lima.

IMG_4955IMG_5025

Hos Stephanie fik jeg øje på hendes restesokker eller Happy Scrappy Socks, som de også kaldes på Ravelry, Instagram mm. Jeg har fundet lidt rester frem og er gået i gang med mit første par – lidt kedelige synes jeg – Happy Scrappy Socks. Men hvad? …så får jeg brugt lidt rester op.