...med påskeægsfarver, som jeg har købt i Tyskland.
Jeg har prøvet at farve med flydende farver, koldtvands tabletter og tabletter til kogende vand og bruger samme metode til alle 3 former for farve. Indtil nu har jeg ikke haft problemer med holdbarhed af farverne.
Min måde at farve på er et mix af, hvad jeg har læst rundt omkring på nettet og især i tyske blogs.
Nå, men jeg starter med at vikle mine garnnøgler op i bundter, som jeg binder 4 steder - ikke for løst, ikke for stramt.
Så bliver garnbundterne lagt i blød i minimum 1 time i lunkent eddikevand. Jeg bruger en god sjat eddike, 2-3 dl. til en opvaskebalje.
Imens bundterne ligger i blød kan du gøre klar til farvningen. Jeg åbner en stor plastikpose til at have liggende på bordet som underlag. Dernæst lægger jeg køkkenrulle på (til at suge evt. vildt-løbende vand undervejs). Og ovenpå bliver der lagt en stort stykke husholdningsfilm. Jeg placerer altid 2 stykker ved siden af hinanden, så de lapper lidt over. Du skal kunne have dit garnbundt liggende frit på dette stykke!
Farveblandingerne laver jeg af 1 dl. vand (kogende/koldt afhængig af min farvetablet) og 1. dl eddike samt 1-2 farvetabletter (som jeg gerne knuser let, inden jeg kommer den i vand-eddike blandingen. Jeg bruger nogle gamle 500 ml yogurtbægre eller et stort engangsglas, som jeg selvfølgelig gemmer fra gang til gang. Til omrøring bruger jeg nogle billige grill-træspyd.
HUSK at bruge husholdningshandsker og ha' et gammel forklæde på.
Derudover skal du bruge en gammel skål - gerne en klar eller hvid skål af hensyn til din mulighed for at bedømme farven samt en ildfast skål eller tallerken. Og endelig er det en god ide at slå et lille tørrestativ op lige udenfor døren, så du kan hænge din friskfarvede bundter op.
NU er du klar til at starte med at farve.
Handsker på - tag dit første bundt, vrid vandet ud af garnet og læg det på din husholdningsfilm. I glasskålen blander jeg igen lige dele vand og eddike, oftest ca. 1 dl. af hver. Heri kommer jeg mine farveopløsninger. Mængden afhænger af den farve du ønsker at opnå. Og jeg blander også farvene fra de forskellige farveopløsninger. Du kan nu farve på flere måder. Enter tager du en del af garnbundtet og putter det hurtigt ned i din farveblanding i glasskålen, bevæger det lidt rundt, pres vandet ud, dyp igen, måske lidt længere oppe af bundtet. Du vil se, at vandet i glasskålen bliver klart igen, fordi garnet suger al farven. Så du kan fortsætte med at anvende vand-eddike blandingen. nDu kan også tage en lille ske og dyppe farveblandingen direkte på garnet, når det ligger på husholdningsfilmen. Prøv dig frem, hvad du synes, virker for dig.
Når du synes, dit bundt er farvet, som du ønsker det, pakker du garnbundtet ind i den husholdningsfilm, som det ligger på. Placerer bundtet på et ildfast fad eller tallerken. Ind i mikroovnen ved fuld kraft i 4 minutter. Det kan også lade sig gøre i ovnen. Her er det 1 time ved 100 grader og UDEN husholdningsfolie.
PAS PÅ, garnet er hulens varmt, når det kommer ud af mikroovnen. Hænges til afkøling på stativ udenfor.
Når du er færdig med at farve dine bundter, skal du vaske dem i en mild sæbe. Enten hårshampoo eller et uldmiddel. Skyl grundigt og kom en sjat eddike i sidste hold skyllevand.
Er det sommer og godt vejr, lader jeg mine bundter tørre udenfor på tørrestativ. Men jeg har også startet med at lade bundterne dryppe af udenfor, bagefter kommet dem enkeltvis i vaskeposer og ladet dem køre en tur i tørretumbleren til de er halvtørre. Bundterne slutter med at blive hængt på et kosteskaft, som jeg hænger op mellem nogle hylder i mit bryggers. Du kan sikkert selv finde på en ide.
Jeg håber, min beskrivelse kan være en hjælp for dig og give dig lyst til at prøve at lege med farverne selv.
2 kommentarer:
Hej Anne-Mette
Tusind tak for din beskrivelse, jeg kan se du gør det lidt anderledes end jeg gør. Må prøve din metode næste gang.
Merete
Danke für diese Erklärung, liebe Anne-Mette ..
ich war dieser Tage im Geschäft, um auch Eierfarbe zu kaufen ..leider ist sie noch nicht in den Regalen ...Ich wollte mal versuchen Stoffe auf diese Art zu färben - zu batiken ... doch mit n Garne ists auch prima, es so zu versuchen ...
Danke für deine ausführliche Beschreibung ...ich hoffe, dass ich mir nicht die Finger verbrenne, und gute Resultate bekomme :-))
♥☼♥Barbara♥☼♥
Send en kommentar