I sidste uge blev Sofie 3 år. Hun var så glad og trallende i lørdags, da familien var samlet for at fejre hende.
Det søde stitchery fra fra Nørbach Patchwork og passer fint til Sofie. Hun elsker lilla, så farvevalget til puden var hurtigt taget. Begge sider af puden er tæt quiltet på maskine, som jeg ynder at gøre det lige nu.
Storesøster Laura fik også sin egen pude, da hun blev 3 – den hentede Laura fluks frem, da Sofie havde pakket sin pude ud. Jeg håber, Sofie vil hygge med puden og tæppet, som kommer så snart det er færdigt.